Vask
For at få den smukkeste finish, skal strikningen vaskes – især, hvis du har arbejdet med et garn, som indeholder spindeolie eller lidt overskudsfarve. Når man strikker, påfører man sit strikketøj spændinger.
Håndvask ved lav temperatur. Har du strikket med garn, som indeholder spindeolie, skal du vaske 2 gange, første gang ved 40 grader.
Brug er vaskemiddel, som er beregnet til uld.
Opspænding
Til sidst skal strikketøjet spændes op. Det er ikke strengt nødvendigt, men opspændingen giver den sidste finish til dit strikketøj. Spænd op på en flamingoplade med knappenåle og lad strikketøjet sidde, til det er tørt. Det er en god ide at lægge ternet mønsterpapir på flamingopladen, inden du spænder op. Så har du linjer at styre efter.
Et sæt opspændingswirer kan være en rigtigt god hjælp ved opspændingen.
Damppresning
Har du ikke tålmodighed eller plads til opspænding, kan du bruge et dampstrygejern. Lad jernet svæve en cm over dit strikketøj, så du ikke maser hele strukturen ud af arbejdet.